Det første blog indlæg her på siden skal naturligvis omhandle netop det, at købe et domæne. Jeg husker dengang, da jeg skulle købe mit første domæne. Det var i forbindelse med, at jeg skulle lave en guide om udendørs udstyr til mit projekt i faget IT på min HF i 2005. Jeg skulle udover at købe domænet lave en hjemmeside, som skulle have nogle specielle funktioner. Jeg tænkte til mig selv, at det ikke ville blive svært – men ih Guder, hvor jeg tog fejl. Jeg vidste slet ikke hvor, jeg skulle starte. Og de fleste domæne udbydere var slet ikke til at finde rundt på. Jeg fandt hurtigt ud af, at hvis man ikke var vant til deres brugerflade og funktioner, ville man let fare vild i alle de muligheder der var til rådighed. Dette gik helt galt, men så anbefalede min studie kammerat mig at prøve UnoEuro, og herefter gik det nemmere for sig. Jeg fik købt mit domæne, installeret WordPress og lagt en template op, så siden så nogenlunde ud. Derefter skrev jeg en række tekster, som jeg satte ind på de forskellige sider og tilføjede relevante billeder, som beskrev teksternes indhold.

Jeg tænkte ikke over dette før i 2015, da jeg skulle til at købe mit første domæne siden dengang. Jeg huskede ikke engang, at det var UnoEuro, jeg havde brugt sidst – så det var endnu en gang en dårlig oplevelse for mig. Og herfra fik jeg idéen – at lave en domæneguide, der ville kunne sikre, at alle andre danskere, der er lige så uvidende, som jeg var – ikke ville stå over for de samme vanskeligheder omkring domænekøb. Dette udviklede sig med min partner, Kaspers hjælp til den side, som du er igang med at læse på nu. Selve siden har kun været online i få måneder – men til trods for dette, er der allerede mange, der besøger siden dagligt. Og det er vi selvfølgelig super glade for!

Efter domæne delene kom på plads, valgte vi at tilføje webhotel eller webhosting, idet de elementer unægteligt hører sammen, når man skal lave en hjemmeside. Når en person ønsker at købe et domæne, er det kun naturligt at anbefale vedkommende et webhotel dernæst. De to ting hører nemlig sammen. Vi har derfor lavet en menuknap, der omhandler webhoteller – og her har vi indsat en oversigt over de billigste webhoteller i Danmark. I øjeblikket arbejder vi på at skrive mere om CMS eller Content Management Systems, som de hedder sig på engelsk. Dog skal vi have lavet en betragtelig mængde research før, vi kan gå igang med at skrive om dette – fordi vi begge kun kender til WordPress. Vi skal gerne være i stand til at forklare om de mange forskellige typer af CMS, der findes på markedet og sammenligne dem og fremhæve fordele og ulemper ved dem alle. Kasper har nævnt at han også ønsker at skrive om VPS løsninger, som jeg personligt ikke rigtig forstår mig på – men det må blive senere i 2016.

Det var lidt omkring tilblivelsen af dette projekt og jeg håber I kan bruge det til noget. Om ikke andet kan det være, at det kan inspirere jer til selv at lave en hjemmeside, som behandler noget, der har været svært for jer, som I ønsker at gøre lettere for andre. Det føler vi i hvert fald, at vi har gjort nu. Med hjemmesiden instruerer vi danskere omkring hvordan de bedst muligt kan finde et domæne og komme videre. Akkurat ligesom vi selv kom det i tidernes morgen.

Tak fordi du læste med 🙂

 

Skriv en kommentar