Webhotel – Top 5 i Danmark

Et webhotel er den platform, du hoster dit domænenavn samt hjemmeside på. Du kan betragte det som en slags hotel, som du lejer i en periode – deraf navnet. På dette webhotel, hvor dit værelse eller rum kommer til at hedde det domænenavn, du har valgt, kommer din hjemmeside til at ligge. Ikke alle danske udbydere af webhoteller er ens og der er stor forskel på både pris og service. Husk på, at det ikke nødvendigvis er det billigste webhotel, der er det bedste for dig. Hav dine behov i mente og dan dig et godt overblik, inden du vælger. Vi har herunder lavet en oversigt over de mest populære udbydere, som du kan bruge, når det er tid til at få lavet din hjemmeside færdig. Hold især øje med trafik, support og mængden af data, du kan have liggende på dit webhotel.

Oversigt over de billigste webhoteller

Surftown
  • Fri chat- og e-mail-support
  • 10 GB Serverplads
  • 30 GB trafik/md.
  • 1-klik installation
  • 12,-
  • om måneden
chosting
  • Fri chat- og e-mail-support
  • 5 GB Serverplads
  • 50 GB trafik/md.
  • 1-klik installation
  • 20,-
  • om måneden
UnoEuro
  • Mailsupport
  • 5 GB Serverplads
  • Ubegrænset trafik
  • 1-klik installation
  • 10,-
  • om måneden
One
  • Mailsupport
  • 15 GB Serverplads
  • Ubegrænset trafik
  • 1-klik installation
  • 14,-
  • om måneden
Team-Internet
  • Telefon- og e-mail-support
  • 5 GB Serverplads
  • Ubegrænset trafik
  • 1-klik installation
  • 9,-
  • om måneden

Hvad gør jeg, når jeg har valgt mit webhotel?

Når du har valgt dit webhotel, er det bare om at komme igang med at installere et CMS (Content Management System), som oversat til webhoteldansk kaldes et indholds-redigerings system. Det er dette CMS, du skal bruge for at sætte en hjemmeside sammen. Både det tekstmæssige indhold og alle de grafiske detaljer bliver styret her igennem. Typisk vil dit webhotel understøtte den smarte og hurtige “1-klik installation”, hvilken bevirker at du kan installere et CMS hurtigt og gratis. Når det er gjort, er det bare om at lære dit CMS at kende og starte med at bygge sider, skifte farver og tilføje billeder og få skrevet en masse tekst, der forklarer formålet med hjemmesiden. De mest anvendte CMS i verden tæller blandt andet WordPress, Joomla, PrestaShop mv. Specielt WordPress har vundet priser som det mest brugervenlige CMS mange år i træk – så hvis du ikke er helt ferm på fingrene, når det kommer til computersprog, er det altid det sikreste valg.

Udløber mit webhotel samtidig med mit domænenavn?

Det korte svar er nej. Dit webhotel og dit domænenavn er to forskellige ting. Dit webhotel køber du gennem en af de mange danske udbydere, mens du bliver registrant af dit domænenavn gennem DK-Hostmaster. Det er muligt, at du både skal betale din opkrævning for webhotel samt domænenavn til f.eks. UnoEuro – men så er det fordi, du har registreret dit domænenavn gennem UnoEuro, da du oprettede dit webhotel. Du skal altså forny dit domænenavn dér, hvor du har registreret det. Det samme gælder dit webhotel.

Webhotel og udenlandske domænenavne

Hvis du har registreret et udenlandsk domænenavn, skal betaling ved fornyelse altid ske gennem DK-Hostmaster. Du kan altså godt have et udenlandsk domænenavn tilknyttet dit danske webhotel – men betaling finder sted separat. Det fungerer således, at du bestiller det udenlandske domænenavn gennem den godkendte ccTLD registrator i det pågældende land gennem DK-Hostmaster. Dit webhotel har intet med sagen at gøre.

Oppe- og nedetid samt brugerflade for dit webhotel

En ting, der er vigtig at holde øje med, er den såkaldte oppe- og nedetid for et webhotel. Hvis et webhotel er “nede”, betyder det at dit domæne ikke er at webhotelfinde på Internettet, hvilket ikke tjener noget formål. For 15 år siden var det ikke alle udbydere af webhosting – altså webhoteller – der kunne bryste sig med gode data herved, men de fleste danske webhoteller har i dag en fremragende – og ikke mindst International konkurrencedygtig oppetid, hvilket gør de danske webhoteller til nogen af verdens bedste. En ting, som også bliver relevant er den userface – eller brugerflade, som er vidt forskellig fra udbyder til udbyder.

Til trods for at vi på Domæneguide.dk har flere års sammenlagt erfaring med brug af disse brugerflader, er der nogle af brugerfladerne, der er skruet bedre sammen end andre. Det er naturligvis også et tillæringsspørgsmål – men det er altid bedst at komme godt fra start, hvis man ikke har arbejdet med det før. UnoEuro er efter vores vurdering klart det nemmeste webhotel at administrere.

Webhotel til mindre og normale hjemmesider

De fleste webhoteller tilbyder typisk “delt hosting”. Dette betyder at en server er delt op eller partitioneret, så den betjener en hel masse kunder. Serveren er dermed ikke dedikeret til din hjemmeside – du er blot tildelt en forudbestemt del af serveren. Det kan sidestilles med at eje en andelsbolig eller købe en bus billet. Denne løsning henvender sig til 99 pct. af danskerne, som typisk ikke har overvældende høj trafik på deres hjemmeside (mindre end 5.000 besøgende dagligt). Du får en maximalt antal CPU kerner og et max antal RAM (hukommelse), som din hjemmeside til enhver tid kan trække på. De fleste udbydere vil dog ikke ud med hvor mange GHz din CPU har fået tildelt – ligesom nogle ikke oplyser RAM heller. Dette kan du dog regne dig frem til udfra antallet af kerner og MB i dit kontrolpanel.

Webhotel til større webløsninger

Alternativet til det delte webhotel er VPS – ‘Virtual Private Server’ eller ‘Dedikeret server’. Med disse løsninger får dit webhotel langt større ressourcer stillet til rådighed og du skal ikke længere bekymre dig om overbelastning og begrænset adgang til din hjemmeside. Disse løsninger er typisk meget dyrere end de normale webhoteller, men hvis du har massiv trafik til din hjemmeside, kan det sagtens betale sig at lægge mere for bedre drift og performance. Hvis du allerede nu ved, at din nye hjemmeside kommer til at få et hav af besøgende fra starten af, er det derfor en god idé at overveje en VPS løsning eller en dedikeret server.

Værd at vide om en VPS løsning

Hvis du vælger en VPS løsning, skal du være opmærksom på, at du selv kommer til at stå for det hele, inkl. vedligeholdelse af styresystem og andre mere avancerede sager. Dette kan man typisk betale sig fra hos udbyderen – men desværre tager de fleste udbydere en bondegård for opgaverne (selvom de har utrolig let ved det). Tænk dine muligheder for webhotel godt igennem, inden du træffer dit valg.