Privatlivspolitik

Domæneguide.dk har gjort det let for dig at tjekke og købe det domæne, du ønsker dig. På denne side finder du en masse brugbar information omkring køb af domæne – og vi har sammenlignet en lang række udbydere for at sikre dig det fulde overblik. Hvis du allerede ved hvilket domæne, du ønsker at bestille, kan du starte med at tjekke, om det er ledigt i boksen herunder. Hvis du vil sikre dig de bedste fordele ved køb af dit domæne, skal du huske at tjekke vores oversigt over domæne udbydere. Hvis du vil læse mere omkring webhoteller, kan du hoppe direkte til vores test af webhoteller og læse nærmere omkring priser og ydelser. Vi håber du finder det domæne, du ønsker dig og ønsker dig held og lykke med din hjemmeside!

1

Indtast det domæne du ønsker dig og klik på ”Tjek domæne”.

2

Hvis domænet er ledigt skal du klikke på ”Bestil nu”.

3

Udfyld dine informationer – HUSK også at bestille et webhotel.

Populære webhotel udbydere

I Danmark findes der flere end 40 forskellige udbydere af webhoteller. De opererer stort set alle med forskellige priser og ydelser, så det kan være svært at gennemskue hvilket webhotel, der dækker ens behov bedst. Der er mange faktorer, der skal tages i betragtning, lige fra serverplads, antal email adresser til mængde af tilladt trafik mv. Domæneguide.dk har derfor kigget nærmere på dem alle og udvalgt en vifte af de bedste og billigste og lavet en oversigt til dig, som der er let at overskue herunder. Hvis du klikker videre i oversigten, kan du læse mere hos de enkelte udbydere.

Hvad er et domæne?

Et domæne er en IP adresse på Internettet, hvor man – i stedet for at skrive en masse tal med punktummer imellem – bruger bogstaver, fordi de er lettere at huske. Et domæne består af to dele. Den første del af domænet er endelsen – altså .dk eller .com. Der er mange flere endelser, men det er typisk dem, vi bruger i Danmark. Denne del beskriver hvilket tilhørsforhold domænet har, hvor .dk står for Danmark, .se for Sverige og så fremdeles. Det er naturligvis muligt at købe et domæne med endelsen .se, men hvis indholdet på domænet er på dansk, giver det ikke særlig meget mening for de besøgende – der automatisk vil tænke, at indholdet er svensk pga. den svenske endelse. I fag-termer kaldes endelsen for TLD (TopLevelDomain). Hvis man skal forklare det endnu mere simpelt, kan man sammenligne det med en meget stor slægt, der alle har det samme efternavn. Alle familiemedlemmer hedder f.eks. ’Jensen’ til efternavn. Dette kan man sidestille med .dk. Læs mere om lokale TLD endelser på Wikipedia.

domæne

Den anden og mere interessante del af et domæne er det, der står foran endelsen. På denne hjemmeside er det ’domæneguide’. Dette er selve navnet på en hjemmeside, blog eller webshop. Dette kan sidestilles med fornavnet på alle, der tilhører slægten. Dog kan fornavnet aldrig være det samme mellem dem, der tilhører samme slægt. Der kan altså aldrig være to personer, der hedder ’Peter Hansen’. Og ligeledes kan der ej heller være et andet domæne, der hedder ’domæneguide.dk’. Et domæne er altid unikt og i Danmark er der i dag flere end 1.3 mio. registrerede .dk domæner. Tendensen er dog aftagende i årlige registreringer. I år 1998 var der registreret 75.000 domæner og det tal er næsten 20-doblet på kun 17 år til 1.300.000 i dag.

Nye TLD navne og sjove domæner

Det stopper ikke ved ovenstående tal. Et domæne er begyndt at skifte form og kan nu købes med andre end de gængse landekode TLD navne. F.eks. kan man købe et domæne med endelsen ”.sport”, ”.restaurant” eller sågar ”.pizza”. Derudover er der hundredvis flere navne, der gør det endnu sjovere at arbejde med Internettet og man kan pludselig kategori-opdele hjemmesider efter deres indhold. Der vil antageligt ikke være nogen, der er i tvivl om hvilken slags forretning, der er tale om, hvis man har et domæne med endelsen ”.restaurant”.

Udover at gøre det hele lidt sjovere skaber de nye TLD domæner også større konkurrence på en lang række markeder, der nærmest er blevet støvsuget for gode domæner for længst. Og jo større konkurrence, des bedre priser og innovativ markedsføring. Det bedste af det hele er, at der praktisk talt er et uendeligt antal af mulige TLD navne, som man kan bruge til at skabe luft i markedet indenfor domæne handel. Hvis du tjekker et domæne i boksen her på siden, kan du få anbefalet en af de nye TLD navne – og det første, der vil springe dig i øjnene, er at de er betydeligt dyrere end de normale TLD navne. Hvorfor dette er, vides umiddelbart ikke. Det skyldes sikkert primært, at der er frit valg på alle hylder og dermed sikrer domæne registranterne i alle lande sig de bedste priser fra begyndelsen. Om 10 år vil der være åbnet op for endnu flere TLD endelser og markedet for domæner vil pludselig være enormt. Se en oversigt over samtlige TLD endelser her hos Google Domains. I 2020 startede Google med at tilbyde domæneregistreringer.

Vælg det rigtige domæne

Når du skal vælge et godt domæne, er det vigtigt, at du gør dig en række overvejelser forinden. Det kan have stor betydning for din online succes, at du vælger det rigtige domæne. Desuden bør det give mening ift. din forretning eller private hjemmeside. I din søgen efter et godt domæne, vil du muligvis erfare, at mange af de gode domæner er optagede. Her gælder det så om at være kreativ og tålmodig. Du skal iøvrigt være opmærksom på, at domænet kan variere i pris alt efter hvor, du vælger at købe det. Bemærk også at det er en god idé at skrive internationale bogstaver i stedet for de danske special bogstaver: ’æ, ø og å’. Ønsker du at købe domænet ’ hønsegården.dk’, vil du være bedre tjent med at have ’hoensegaarden.dk’ som URL. Sørg dog altid for også at købe domænet med special bogstaver. Så undgår du nemlig, at andre laver en hjemmeside med samme navn som dig.

Som fodnote kan vi oplyse, at vi i Danmark har haft mulighed for at købe et domæner med de danske special bogstaver siden 2004 og at der i dag er registreret 70.000 domæner, hvor æ, ø eller å indgår i domænenavnet. Ergo udgør domæner med æ, ø eller å ca. 5 % af det samlede antal registrerede domæner på den danske del af Internettet.

Længden på et godt domæne?

Et godt domæne er heller ikke for langt. Man siger typisk, at det er en god idé at holde sig under 10 – 12 bogstaver, hvis det er muligt. Jo mere fængende det lyder, des bedre kan folk huske det og relatere til dit domæne. Skulle dit domæne være optaget, kan du overveje at købe dit domæne med en helt tredje TLD, som vi har beskrevet ovenfor dette afsnit. Måske er der en anden endelse, der passer endnu bedre end .dk?

Skulle du vælge at vælge et .sport, .guru eller noget helt tredje, er der én vigtig ting, du skal huske at foretage dig. Et .dk domæne fortæller automatisk søgemaskiner som f.eks. Google, at det er målrettet danske søgninger på f.eks. Google.dk (søgninger på dansk). Registrerer du et domæne med .pizza eller .guru som TLD, ved søgemaskinerne ikke nødvendigvis hvilken region, du ønsker at eksponere dig mod. Derfor kan du, ved at følge retningslinjerne på Google Search Console, selv bestemme dit “target” land eller region. Du kan altså selv fortælle Google, hvem du vil have besøg af på din hjemmeside.

Vælg den bedste domæne udbyder

Denne guide viser dig en oversigt over en lang række danske domæne udbydere. Man skulle tro, at de alle var ens – men det er, som du kan se, ikke tilfældet. Det kan være fordele og ulemper ved alle domæne udbydere. Vi har listet dem således, at du nemt og hurtigt kan finde al relevant information omkring den enkelte udbyder. Der er forskel på dem alle, hvor nogle af dem har gratis DNS opsætning eller gratis oprettelse, mens andre ikke tager et gebyr, hvis du ønsker at flytte domænet. Vi har erfaring med samtlige domæne udbydere i Danmark og har fremhævet dem, som vi bedst kan anbefale.

Domæne kontroverser

Førhen var det populært at hamstre domæner, idet man håbede på at kunne profittere på et senere videresalg, såfremt domænenavnet havde en god klang. Dette var der mange, der udnyttede og flere danskere har måtte betale dyre domme for at få deres firmanavn eller produktnavn til at figurere som adresselinje til deres hjemmeside. Derfor blev det vedtaget, at denne hamstring af domæner ikke var hensigtsmæssig for andre parter end dem, der nærmest tog navnene som gidsler – og domæneklagenævnet vedtog nogle nye retningslinjer ift. ejerskab af domæner. Nu kunne danskere få overflyttet ejerskabet, hvis indehaveren ikke havde tilstrækkelig årsag til at besidde domænet.

Hvis du ikke kan få fat i det domæne, som du ønsker dig – og du mener, at du har mere ret til det end vedkommende, som ejer det, kan du starte med at læse domæneloven her. Hvis du stadig mener, at du har en stærk sag, kan du gå videre til domæneklagenævnet, der muligvis vil tage sagen op, Deres hjemmeside finder du ved at klikke her.

Blog om domæner

Registrering af domænenavn med æ eller ae?

Dette er et spørgsmål, som vi blev stillet for nylig. der sker ofte, at folk retter henvendelse vedr. æ, ø eller å uden at have læst vores artikel herom på hjemmesiden, men vi hjælper gerne vores besøgende bedst muligt med at registrere deres ønskede domænenavn. Denne gang omhandlede det en besøgende, som ønskede at registrere […]

At finde en godt udløbet domæne kan være ligesom at vinde i lotto

Hvis man arbejder med online marketing er man sikkert stødt på begrebet udløbne domæner og opkøb af disse. Men hvorfor bruger man tid på at finde udløbne domæner, hvad kan de bruges til og hvilken værdi kan der være ved et godt udløbet domæne? Læs med her i artiklen skrevet af Kristian Ole Rørbye og […]

Find domæne lettest muligt

Det første blog indlæg her på siden skal naturligvis omhandle netop det, at købe et domæne. Jeg husker dengang, da jeg skulle købe mit første domæne. Det var i forbindelse med, at jeg skulle lave en guide om udendørs udstyr til mit projekt i faget IT på min HF i 2005. Jeg skulle udover at købe […]

© Copyright - Domæneguide.dk